fredag den 11. februar 2011

THE TANDEM LANGUAGE PARTNER EXPERIENCE - YOUR GERMAN FOR MY ENGLISH


Eftersom jeg ikke går på sprogskolen mere, og alligevel går rimelig meget op i at lære tysk (og det er begrænset hvor meget tid jobsøgning tager, når udbudet er så begrænset, som det er), har jeg købt nogle tyske selvstuderingslærebøger. Derudover har jeg fundet en tandem-partner via Scrabbin. En tandempartner er en person, som taler det sprog, man ønsker at lære, og ved at tale sammen hjælper man hinanden. Jeg kunne ikke finde en tysker, som ønsker at lære dansk, men jeg har fundet en, som gerne vil blive bedre til engelsk. Så i går mødtes vi for første gang, og det er en sjov måde at lære sprog på. Vi mødtes på café Alice Gryphius i Friedrichshain i ca. to timer og delte tiden op i lige dele konversation på engelsk og på tysk. Café Alice Gryphius er en typisk Berlinercafé, hvor der ikke findes to ens møbler eller lamper. I baglokalet er der et Kunstraum med skiftende udstillinger. Den aften vi var der, var der fernisering på en lille fin udstilling med tegninger af Ana Maria Angel og Christoph Dräwe.  
Alice Gryphius, Gryphius Strasse 10, Berlin


Ingen kommentarer:

Send en kommentar