mandag den 28. februar 2011

MANDAG I KREUZBERG

Solen skinnede igen i dag og så på vinterens officielt sidste dag! Det tegner forhåbentlig til et godt forår. Jeg mødtes med Inggrid i det østlige Kreuzberg, hvor vi spiste frokost udenfor(!) og gik en tur i det dejlige vejr. Så drak vi kaffe i den anden ende af Kreuzberg på Brezelbar, hvor der pt. er en kunstudstilling med den danske kunstner Iben Toft Nørgaard.


Brezelbar kan man få den tyske specialitet brezel i forskellige udgaver. Vi prøvede en med kanel og sukker og den var spiselig – skyllet ned med Latte Macchiato selvfølgelig. Udstillingen vises frem til 16. marts 2011 og finissage er den 11. marts. Brezelbar ligger på Friesenstrasse 2.

BERLIN TUT...

aber… hatte Berlin Kafka wirklich gut getan?

WOCHENENDE

I går mødtes jeg med Paul på Kultursalon Roderich som er en populær cafe m.v. i Kreuzberg. Et rigtig populært sted og som jeg også rigtig godt kunne lide. Om aftenen var jeg igen i biografen med Inggrid – vi så Just go with it (**) – som var ekstrem plat men dog ok underholdende især pga. at en af skuespillerne lod som om, han talte engelsk med tysk accent (og her gad jeg godt vide, hvordan han lyder i udgaven med tysk synkronisering!). 
Kultursalon Roderich, Glogauerstrasse 19, Berlin

søndag den 27. februar 2011

SØNDAGSMARKED PÅ BOXHAGENER PLATZ

Igen en solrig dag og jeg kom forbi loppemarkedet (altid om søndagen) på Boxhagener Platz i Friedrichshain.
Ville ønske jeg kunne møbler her…

lørdag den 26. februar 2011

LØRDAGSMARKED PÅ BOXHAGENER PLATZ

Gik på det dejlige marked på Boxhagener Platz i dag, som ligger meget tæt på, hvor jeg bor. Solen skinnede og jeg købte blomster.

FREDAG AFTEN

Efter at kedet mig igennem The Kings’s Speech (**) i Cinestar Original, tog Inggrid og jeg på natklubben Asphalt (Mohrenstrasse 30) for at blive mundret lidt op.

fredag den 25. februar 2011

PANORAMA

I onsdags fotograferede jeg på Potsdamer Platz, men i går fik jeg muligheden for at tage et billede af BahnTower oppefra, da jeg var til en international fest i Kollhoff-Towers Panoramacafé. Der var en fantastisk udsigt på 24. etage fra baren (som i øvrigt var meget federe end 40 Seconds, som jeg var på i sidste uge her). Man kunne også gå ud på tagterrassen, men her gik vinden igennem marv og ben - det var måske ca. -10 grader. Festen var meget international, dvs. alle man møder, er meget åbne og interesserede i at møde andre mennesker, og det giver en rigtig god stemning.
Indgangen til Panoramapunkt er fra Potsdamer Platz 1.

onsdag den 23. februar 2011

POTSDAMER PLATZ

Potsdamer Platz er ret kedelig i dagslys, men om aftenen oplyses bygningerne og den moderne arkitektur fremstår i … det rette lys. Næsten alle bygninger på Potsdamer Platz er bygget efter murens fald, da området før lå midt imellem de forskellige besættelsesstyrkers sektorer, og muren derfor gik ned igennem pladsen. Før 2. Verdenskrig var pladsen dog et trafikknudepunkt og kendt verden over som en af Berlins mest betydningsfulde pladser – bl.a. er det kendt for, at et af Europas første trafiklys blev sat op her (en kopi ses på pladsen i dag), da det efter sigende i 1920’erne ellers krævede op til 11 politibetjente at dirigere trafikken.

VINTER VED NEPTUNBRUNNEN

På denne årstid er der ikke vand i Neptun-fontænen foran Fernsehturm, og man må tage sig til takke med skulpturerne. Springvandet forestiller den romerske havgud Neptun omgivet af diverse figurer - bl.a. fire kvinder, der repræsenterer de fire floder Elben, Rhinen, Oder og Vistula. På billedet ses kvinden med fiskenet og vinblade – hvilket repræsenterer Rhinen.

mandag den 21. februar 2011

WASTING TIME

Søndag fik jeg besøg af Tim, som skulle afslutte salget af den lejelighed, som jeg bor i (dvs. jeg skal flytte ud den sidste uge i april). Vi tog herefter sammen til loppemarkedet på Boxhagener Platz (et virkeligt godt loppemarked - selv om vinteren). Vi frøs meget, og jeg havde virkelig ondt af de sælgere, som skulle stå der hele dagen. Tæt på ligger genbrugsbutikken Kankangou (Grünbergerstrasse 90), som også har en ”kulturcafé”. Her lyttede vi lidt til lidt livemusik og fik kaffe og kage. I forretningen gjorde jeg et taskefund til kun 4 euro. Om aftenen spiste vi på en italiensk pizzarestaurant Il Ritrovo, som var super god på trods af de ubehøvlede italienske tjenere, som vist er en del af konceptet. Jeg fik en virkelig god pizza med parmaskinke og til dessert en virkelig lækker Tiramisu.
Il Ritrovo, Gabriel-Max-Strasse 2, Berlin

SCHLOSSBRÜCKE

Schlossbrücke forbinder museumsøen (Museumsinsel) med Unter den Linden. Broen er fra 1824 og arkitetekten bag er Schinkel. Broen er dekoreret med hvide marmorstatuer der forestiller guder fra den græske mytologi -hovedsageligt sejrsgudinden Nike og krigsgudinden Athene i forskellige positurer.

CAFÉLIV

Macondo, Gärtnerstr. 14, Berlin
Macondo (som jeg tidligere har skrevet om her) er blevet en af mine ynglingscaféer. Den ligger i Friedrichshain og i går mødtes jeg her med Paul til sprogudveksling (læs om the tandem experience her). Caféen er meget indbydende møbleret, og i går var der live musik med en singer-songwriter, hvilket virkelig løftede stemningen. Der er heller ikke noget så hyggeligt som et rum fyldt med stearinlys, når det fryser udenfor.

OLYMPIA STADION

Sammen med mine forældre besøgte jeg i onsdags det olympiske station. Det blev opført af nazisterne og brugt til de olympiske lege i 1936, som Tyskland var vært for. På trods af ombygninger fremstår stadionet stadig i dag som et stykke magtarkitektur, og rundt omkring står der statuer, som er udformet, som Hitler foretrak det. Der er også udstillet en klokke, som er det eneste, der er tilbage fra det tilhørende klokketårn. Det har været kritiseret, at de nazistiske efterladenskaber stadig kan ses her i dette friluftsgalleri, og det er også det, man tager derud for at se med egne øjne (når man ikke gider se en fodboldkamp). Da vi kom hjem til min lejelighed igen så vi klip på youtube fra de olympiske lege 1936, hvilket var ret spændende.
Olympia Stadion, Olympischer Platz 3, Berlin