mandag den 28. marts 2011

HAUS DER KULTUREN DER WELT

I weekenden kom jeg også forbi Haus der Kulturen der Welt da jeg gik tur i Tiergarten og Hansaviertel – tænk at man kan finde en så fantastisk bygning fra det tidligere Vestberlin! Bygningen er tegnet af amerikaneren Hugh Stubbins Jr. i 1957 i forbindelse med Interbau – den internationale arkitekturudstilling, som Hansaviertel også var en del af. Med Interbau fik forskellige arkitekter fra hele verden lov til at genopbygge noget af det krigsbombede Vestberlin. Samtidigt kunne de demonstrere tendenserne i den moderne tids vestlige arkitektur som pendant til DDR-byggerier som Karl-Marx-Allee. I bygningen er der pt. en udstilling om flyvemaskiner Der Traum vom Fliegen, som jeg ikke så nærmere på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar