søndag den 5. december 2010

PETER LINDBERGH: ON STREET


Onsdag i sidste uge så jeg fotoudstillingen On Street på Postfuhramt med billeder af modefotografen Peter Lindbergh. Sort-hvide editorials blæst op til vægstørrelse men også snapshots af Berlin (Peter Lindbergh boede i Berlin på et tidspunkt).

Bygningen Postfuhramt er et gammelt postkontor og huser nu C/O Berlin. I bygningen findes også en mini-udstilling, hvor man kan se historien bag Postfuhramt. Oprindeligt havde bygningen stalde til de heste, der skulle transportere posten ud i 1800-tallet, men blev selvfølgelig bombet til ukendelighed under krigen. Selv i dag er den ret hærget indendørs, og man kan se spor efter de forskellige formål, som bygningen er blevet brugt til f.eks. har den huset en indendørs basketballbane. Udstillingen On Street vises frem.til 9. januar 2011.

C/O Berlin, Oranienburger Strasse 35-36, Berlin


Ingen kommentarer:

Send en kommentar