mandag den 13. december 2010

JÄGERKLAUSE

Bistroen Jägerklause ligger et stenkast fra lejeligheden og drives pt. af et ægtepar, som serverer så tæt på "hjemmelavet" mad som man kan komme. Jeg spiste frokost her i sidste uge med Tim, og fik dagens suppe, som var en virkelig god Gullash. Menuen skifter fra dag til dag (måske afhængig af hvad manden bringer hjem fra jagt…). Selve spiselokalet er ret lille og værtshusagtigt, men de overraskende store baglokaler huser et koncertsted og en bar – efter plakaterne at dømme et metalsted. Om sommeren er her sikkert ret hyggeligt, for der var også en gårdhave/biergarten.
Jägerklause, Grünbergerstrasse 1, Berlin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar