Både lørdag og søndag var der finsk julemarked i Kreuzberg arrangeret af Suomi-Keskus. Der var salg af finske madvarer som rugbrød, karelske pirogger, Fazer chokolade, sennep, laks osv. Fuldstændig de samme madvarer, som ikke kan opdrives i Danmark. Der var også mange boder med servering af mad og salg af håndværk og finske ting. Jeg prøvede tombolaen, men havde ikke lykken med mig. Suomi-Keskus er en forening for finnere og andre, og jeg vil nok i fremtiden holde øje med de begivenheder, de arrangerer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar