lørdag den 2. april 2011

HAUS DER WANNSEE-KONFERENZ

I går tog Linda og jeg ud til Wannsee for at se Haus der Wannsee-Konferenz. I huset (som er en kæmpe pragtvilla midt i Berlins overklassekvarter) fandt Wannsee-konferencen sted i januar 1942. På denne konference mødtes nogle af Hitlers embedsmænd for at afklare ”den endelige løsning på det jødiske spørgsmål” dvs. formalisere den jødeudryddelse som allerede var igangsat. Udstillingen i huset består udelukkende af plancher opstillet i de lokaler som blev anvendt til konferencen, og fortæller historien om jødeforfølgelsen i det tredje rige.
Haus der Wannsee-Konferenz, Am Grossen Wannsee 56-58, Berlin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar