mandag den 25. april 2011

DAS ENDE

Så forlader jeg Berlin for denne gang, og bloggen slutter her. Det har været en rigtig god tur, for jeg har mødt så mange spændende og venlige mennesker, og derfor er det også lidt sørgeligt at skulle forlade byen… Jeg har nok kun fået mere lyst til at tage ud at rejse, for det er så spændende at ankomme til en by, hvor man ikke kender nogen, og tage den udfordring det er at stifte nye bekendtskaber og venskaber. I en fremmed kultur møder man bare byen og dens indbyggere mere uforudindtaget og uden den referenceramme, man kender ; ). Til alt held er Berlin dog også en virkelig international og åben en by.
Der er 1000vis af grunde til at tage til Berlin, for der er så meget at opleve og se her. Berlin er casual, casual, casual og derfor er det et perfekt sted for en afslappet ferie, en orlov eller en inspirationsrejse – der er nok ikke nogen anden storby, der fungerer bedre til afslapning end Berlin. Der er meget at se, næsten lige meget hvad man interesserer sig for. Især er de dramatiske begivenheder i Tysklands nyere historie er mindet på næsten hvert gadehjørne eller at finde i arkitekturen og byplanlægningen. På den måde er Berlin også kontrasternes by, for man kan ikke rive alt ned, hver gang der skal startes på en frisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar